Tekniske vanskeligheder

Tekniske vanskeligheder er i denne sammenhæng forskellige former for teknologi som søgemaskinerne ikke kan indeksere.

Frames

Brug ikke frames, så nemt kan det siges. Da mange alligevel gør det er der alligevel lidt råd der kan forbedre synligheden. I <noframes> kan man tilføje en beskrivelse af sitet og derefter et par links til de sider der skal loades i de forskellige frames. På den måde kan robotten få lidt læseligt tekst om siden og et par links at gå videre med. En bedre løsning er dog Self-Referencing Framesets. Her henter hver webside frames fra en javascript fil så at man altid vil se siden rigtigt.

Navigation

Søgerobotterne har svært ved at følge avanceret navigation som javascript. Derfor anbefales tekstnavigation eller i hvert fald også at lave tekstlinks der peger på de vigtigste sider.

Image maps

Image maps er også problematiske for robotterne, så hvis disse benyttes så er det vigtigt også at give søgemaskinerne adgang til siderne på andre måder..

Sitemap

En god måde at gøre det på er ved et sitemap som er en oversigt over alle eller de vigtigste sider. Dette kan laves i ren tekst og kan være nok til at alle siderne bliver fundet. Husk bare at der skal være et tekst link til dit sitemap så det også bliver set.

I linkene fra et sitemap kan man også inkludere søgeord og korte beskrivelser i eller udenfor linket for at hjælpe besøgende og robotter til at se hvad siderne handler om. Dog skal man ikke overdrive det.

Javascript og Cascading style sheets

Da disse kan fylde meget og derved formindske sidens keyword density er det en god ide at lægge dem ud i eksterne filer med ekstensionen js for javascript og css for cascading style sheets.

En anden fordel ved at placere Javascript og Cascading style sheets i eksterne filer, er at download af siderne bliver hurtigere fordi at filerne caches efter første gang.

Flash

Flere robotter er begyndt at indeksere flash filer. Det bedste råd er dog at indlejre flash i html filer for at tilføje en title, description og keywords.

Derudover kan en kombination af links i html til undersider i html med Flash lagt ind hjælpe rigtigt meget på at optimere siden til flere søgerobotter.

Dynamiske sider

Pearl, PHP og ASP er eksempler på dynamiske programmeringssprog, hvor søgestrenge med ? eller andre database tegn som #, &, *, ! og % giver søgemaskinerne problemer. Selvom der er sket store forbedringer på dette område anbefales du at lave links på dine statiske sider til de dynamiske sider. Det hjælper robotterne med at finde dine sider.

Alternativt kan du også konfigurere din server til at tegnene erstattes af andre mere søgemaskinevenlige tegn i deres url eksempelvis /. Der findes moduler til de forskellige programmeringssprog som kan gøre dette.

7. Snyd | 9. Søgemaskineregistrering


000webhost logo