Markedsanalyse

En markedsanalyse bør ligesom indenfor andre former for markedsføring, udføres for at få en forståelse af ens målgruppe og for at undersøge konkurrenterne på markedet.

Kend din målgruppe

Det er vigtigt at kende sin målgruppe for at lægge en god markedsføringsstrategi, både i forhold til produkter, ydelser, priser og reklame. I forhold til online markedsføring, skal markedsanalysen først og fremmest bidrage med viden om hvilke søgeord og søgefraser potientielle kunder typisk vil benytte.

Hvem er den typiske kunde?

Har de fleste af kunderne fællestræk eller er de vidt forskellige? Eksempelvis alder, køn, politisk tilhørsforhold, uddannelse, forbrugsmønstre eller økonomisk situation.

Spørg andre, f.eks. kunder, forhandlere eller kollegaer om hvilke søgeord, de ville bruge, hvis de skulle finde dine produkter, ydelser eller informationer. De bruger ofte helt andre ord, end dem du selv ville benytte.

Bruger de besøgende almindeligt sprog eller fagord når de søger?

Kend dine konkurrenter

En analyse af konkurrenterne kan bidrage med ideer og viden om markedet generelt. Typisk kan man se konkurrenternes produkter, ydelser og priser. Vigtigst i forbindelse med søgemaskineoptimering er det at undersøge hvordan deres websites er placeret i søgemaskinerne.

Download evt. Google Toolbar for at undersøge din egen og konkurrenternes websites. Med Google Toolbar kan man se PageRank over hvor mange der linker til en bestemt side. Der gives fra 0-10, hvor en PageRank på 0 betyder at siden ikke er særlig populær og en PageRank 10 kun gives til de allerstørste sites, som mange linker til.

Undersøg hvem der linker til konkurrenterne. På den måde kan du måske finde steder hvor de også vil linke til dig. Hvis dit budget ikke rækker til at hyre en SEO konsulent eller købe SEO software, så kan du finde dem der linker til dig selv eller konkurrenterne ved at skrive "link:domænenavn.dk" i Google eller "linkdomain:domænenavn.dk" i Yahoo.

Hvilke nøgleord benytter konkurrenterne og hvilke produkter markedsfører de ivrigst?

Er dine priser konkurrencedygtige på de produkter eller ydelser, der relaterer til de valgte nøgleord?

Er profitten på det der søgemaskineoptimeres stor nok til at bære udgiften til SEO?

Din ROI, return of income, skal være så høj så muligt. Den forøgede indtægt skal mindst være højere end udgiften til kampagnen.

1. SEO kursus | 3. Søgeord


000webhost logo