Linkpopularitet

Jo flere links der peger på et website jo bedre placering får den. Derfor gælder det om at få så mange gode links så muligt til at linke til ens egen side.

Links fra dem der i forvejen placeres højt har også større positiv effekt. Et link fra en webside der ligger højt på søgeordene du satser på tæller væsentligt mere end andre. Derfor skal man hellere satse på kvalitets links end flere fra irrelevante websteder selvom de selvfølgeligt stadigt bidrager til en stigning.

Off-page Keywords

Off-page keywords er noget især google er modtagelig overfor. Dit website stiger hvis andre sider har dine søgeord i deres link til dig og også gerne i teksten på siden linket kommer fra. Bed linkpartnere om at indsætte linktekst med små variationer i linkteksten i stedet for en standard linktekst. På den måde undgår man at søgemaskinerne pga. standard teksten vælger at nedsætte den vægtning som linkene kunne bidrage med.

Jo flere links der er på en webside jo mindre tæller de derfor bør du ved et gensidigt linkbytte kræve at linket ikke bare bliver lagt ind på en liste med 100 andre. Desuden bør du også sikre dig at dit link ikke placeres på en underside for langt nede i websitets hiraki. Links der laves dynamisk ved et ID redirect har søgemaskiner svært ved at læse så prøv at overtal andre til at lave almindelige links til din side.

Skriv gerne links til websitet i forskellige diskussionsgrupper og husk at medtage nøgleord i dit indlæg og i linket da disse links derved vægtes bedre. Udover effekten på f.eks. Google giver dette også trafik fra den pågældende diskussionsgruppe.

Click-through popularity

Udover antallet af personer der vælger at besøge dit website kan de fleste søgemaskiner også vurdere om websitet var relevant for brugeren. Afhængigt af hvor længe der går før besøgende klikker tilbage til søgemaskinen eller om de bliver giver dette i nogle søgetjenester en bedre eller dårligere placering. Derudover kan mange søgemaskiner også se om besøgende tager tilbage til websitet igen.

5. Tekst | 7. Snyd


000webhost logo